Udvalg

Vi har 3 udvalg/sektioner i Kunstforeningen:

 

Indkøb- og udstillingsudvalg
Udvalgets primære opgave er at købe kunst til en rimelig pris til gavn for medlemmerne, som på den årlige generalforsamling kan vinde de indkøbte værker. Vi forsøger, at vælge et varieret udvalg, så der er noget for enhver smag. Udover at indkøbe kunst for 85% af medlemmernes kontingent, får vi hvert år en kunstner til at lave “årets lito”, som ikke behøver at være et litografi, men kan være glaskunst eller en lille skuptur. Idéen er, at alle medlemmer indenfor en 4 års periode, skal vinde “årets lito”, så der ikke går så lang tid imellem, man bliver udtrukket.
Hanne McLaury
Udvalgsformand

Kunst- og kulturarrangementer
Udvalget for Kunst- og kulturarrangementer tager sig af at tilrettelægge kunst- og kulturarrangementer for foreningens medlemmer. Der arrangeres galleri- og kunstnerbesøg, omvisninger i samlinger og museer, rejser til ind- og udland for at besøge kunstsamlinger og museer samt opleve kultur i fremmede egne. Udvalgets rejsearrangementer omfatter både endagsarrangementer i eller i nærheden af Danmark samt arrangementer af flere dages varighed i både Europa og i fremmede verdensdele. Arrangementerne tilbydes foreningens medlemmer til kostpris; enkelte arrangementer udbydes også til medlemmerne af de andre nordiske kunstforeninger, hvis pladssituationen tillader det.
Erik Andersen
Udvalgsformand

Medie

Dette udvalg har til opgave at kommunikere foreningens aktiviteter ud til medlemmerne gennem nærværende hjemmeside. Input modtages fra den øvrige bestyrelse, men også gerne fra medlemmerne.
Herudover udsendes indbydelser, tilbud etc via e-mails; dette administreres dog af Heddi (medlemmer, lister m.v.); husk derfor at melde adresse- og email ændringer til foreningens email :
mailto:saskunst@gmail.com

Dette udvalg tager sig også af udvikling/vedligeholdelse af vores medlemssystem, som styrer kontingentopkrævning, lodtrækning etc.

Ole Bjørn Hansen
Udvalgsformand